Byggeleder til renoveringsmarkedet

Byggeleder til renoveringsmarkedet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vi er i gang med at skabe et rigtig godt grundlag for en ny fremtid i Kjær Knudsen. Der sker en masse på renoveringsmarkedet, med kunderne og i vores organisation – alt det kan du være med til at præge.

Som byggeleder er du i tæt kontakt med kunden og vores samarbejdspartnere. Du får medbestemmelse på dine projekter fra opstart til aflevering, og du kommer til at stå med det overordnede ansvar for at sikre fremdrift. Du vil daglig være i dialog med vores produktionschef, og der er gode sparringsmuligheder i vores bygge- og projektledere.

Dine ansvarsområder

Du får det overordnede ansvar for at drive tilsyn med et eller flere renoveringsprojekter ude på byggepladsen (fra opstart til aflevering). Dit daglige ansvar er at være en ’hånd i ryggen’ på projektets samarbejdspartnere, herunder fagentreprenører m.fl. ude på pladsen. Derudover skal du sikre detailplanlægning, opfølgning samt fremdrift på et eller flere projekter, så projektet afleveres til den aftalte kvalitet, projektøkonomi og tidsplan.

Dine vigtigste opgaver

  • Byggestyring af mindre byggesager og hovedentrepriser
  • Ansvar for byggesager med en samlet entreprisesum på op til 5 mio. kr.
  • Økonomisk ansvar for udvalgte entrepriser, som skal styres fra a-z. Herunder slutopgørelser og forhandling af ekstraarbejder
  • Ansvar for at fremdrift på projektet sker i overensstemmelse med projekttidsplanen
  • Ansvarlig for at kvaliteten leveres som projekteret og iht. udbudskontrolplaner i projektet
  • Tilbudsgivning og beregning til mindre byggesager

Om dig

Vi forestiller os, at du kommer med:

  • En relevant håndværksmæssig baggrund med min. 5 års håndværksmæssig erfaring som fx tømrer, murer, VVS’er eller elektriker. Måske har du også en overbygning som bygningskonstruktør eller -ingeniør. Det er IKKE et krav
  • Gode kommunikative færdigheder på dansk – både skriftligt og verbalt
  • Erfaring fra en lignende stilling med min. 5 års erfaring med byggestyring og praktisk erfaring med dagligt at føre tilsyn og skabe fremdrift på renoveringsprojekter
  • God økonomisk forståelse og min. 5 års erfaring med økonomistyring og afrapportering
  • Kendskab til Office-pakken, MS-Projects samt Dalux og Sigma eller lignende
  • Gode relationer til samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en organisation, hvor ledelsen har fokus på, at medarbejderen er i fokus, medarbejdertrivsel og -udvikling. Vi er en arbejdsplads, hvor 'frihed under ansvar' praktiseres. Vi har en flad struktur, gode forhold med en konkurrencedygtig løn inkl. pension og sundhedsordning. Vi afholder løbende mange sociale arrangementer, fordi vi godt kan lide at bruge tid sammen.

Søg stillingen

Vi holder ansættelsessamtaler løbende så send snarest muligt en motiveret ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen "Ansøg". Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Johnny Gyllensteen på tlf.: 32 23 12 12/29 95 19 70.

Om Kjær Knudsen

Kjær Knudsen er en moderne håndværkervirksomhed fra 1931, der er bygget på stolte håndværkstraditioner og gode værdier. Vi har ca. 55 medarbejdere tilknyttet hovedsædet i Brøndby - heraf 22 funktionærer. Vi udfører renoverings- og restaureringsopgaver og varetager fag-, stor- og hovedentrepriser. Vores kernekompetencer er murer- og tømrerarbejde, som vi har i egenproduktion. I april 2022 blev Kjær Knudsen opkøbt af Fasadgruppen. Dermed bliver du en del af Nordens største facadekoncern inden for tag og facade.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Kjær Knudsen A/S
Location Icon
Adresse Skelmarksvej 4, 2605, Brøndby
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Skelmarksvej 4, 2605, Brøndby

Se større kort